Hvad er et kondital?
Konditaler et mål for, hvor effektivt din krop optager og udnytter ilt under fysisk aktivitet. Det udtrykkes som VO2Max – altså den maksimale mængde ilt, din krop kan optage pr. minut pr. kg kropsvægt. Et højt kondital hænger direkte sammen med lavere risiko for livsstilssygdomme, bedre kredsløb og øget fysisk ydeevne.
Hos NAYA måler vi dit kondital ved hjælp af en præcis cykeltest koblet til EKG-overvågning og iltanalyse, så du får et retvisende billede af din aktuelle kondition og hjertefunktion.
Hvorfor få målt dit kondital?
Måling af kondital er relevant for alle, der ønsker at kende deres fysiske udgangspunkt – og især for dig, som:
- Træner og ønsker at optimere din indsats
- Har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
- Ønsker dokumentation til forsikring eller helbredsundersøgelse
- Er nysgerrig på kroppens præstationsevne
- Vil følge udviklingen i forbindelse med livsstilsændringer
Testen er også velegnet som en del af et forebyggende helbredstjek, hvor vi kan opdage tegn på nedsat hjertefunktion i tide.