EKG måling – hurtig og enkel undersøgelse af hjerterytmen
EKG måling er en simpel og smertefri undersøgelse, der registrerer hjertets elektriske aktivitet. Undersøgelsen varer kun få minutter og udføres både under hvile og belastning, mens du er påført elektroder placeret på bryst, arme og ben. En EKG måling giver vigtig information om din hjerterytme og kan afsløre tegn på rytmeforstyrrelser, tidligere blodpropper, belastning af hjertet eller andre forstyrrelser i hjertets ledningssystem.
Hos NAYA udføres EKG-målingen som en naturlig del af den indledende kardiologiske vurdering, og resultatet vurderes straks af vores speciallæge i hjertesygdomme.
Holter-monitorering & R-Test
Når du får en Holter-monitorering, overvåges din hjerterytme konstant. Den optager automatisk afvigelser fra normalrytme for at identificere uregelmæssigheder eller tegn på hjertesygdom. Du kan også aktivere den ved symptomer som brystsmerter, åndenød eller svimmelhed ved at trykke på den sorte knap.
En biplyd starter og slutter optagelsen for at sikre nøjagtige oplysninger. Holter-monitoren er tilsluttet med to blå elektroder på dit brystben og under dit venstre bryst. Det er nødvendigt at skifte elektroderne, hvis de bliver løse. Den tåler vandsprøjt, men skal afkobles ved bad eller sport og tilsluttes igen bagefter.