Vores privathospital investerer i moderne teknologi
For at sikre dig den bedst mulige sundhedsfaglige vurdering har vi valgt at investere i det nyeste og mest avancerede udstyr på markedet. Dette gør det muligt for os at kombinere etablerede, konventionelle metoder med den nyeste teknologi og viden inden for både kardiologi, reumatologi og regenerativ behandling som stamcellebaserede procedurer. Det vigtigste for os er, at du får et klart indblik i dine indre værdier, så vi kan hjælpe dig med at optimere dit helbred på både kort og lang sigt.
Vi råder blandt andet over en moderne GE MR-scanner, som leverer skarpe og detaljerede billeder, der er afgørende for, at vores erfarne radiologer kan stille en præcis diagnose. MR-scanningen er helt sikker og smertefri og giver et indblik i kroppens forskellige vævstyper, så eventuelle forandringer kan opdages i tide. Det gør scanneren velegnet til alt fra undersøgelser af bevægeapparatet til diagnosticering af neurologiske forandringer i hjerne og centralnervesystem. Vi tilbyder desuden helkropsscanninger, som giver et samlet billede af dit generelle helbred.
På privathospitalet tilbyder vi ultralyds- og MR-scanninger samt avanceret kardiologisk udredning – både med og uden henvisning. Vi udfører EKG, ekkokardiografi, helbredsundersøgelser og en række laboratorietests såsom blodprøver. Derudover tilbyder vi specialiserede behandlinger inden for PRF & PRP, vurdering hos reumatolog samt regenerative tiltag, herunder stamcellebehandling. Vores radiografer, specialister og læger har omfattende erfaring og stor faglig viden, hvilket sikrer, at du både får en korrekt scanning, en grundig tolkning af resultaterne og tryg støtte gennem hele forløbet.